• Investorer pumper små fedmehåb i vejret på »varm luft« – det er risikabelt og minder om guldfeber, advarer eksperter

    来源: BDK Finans / 18 3月 2024 05:27:08   America/New_York

    Normalt er bobler en god ting. Der er sprudlende champagnebobler og underholdende sæbebobler. Men så er der aktiebobler. Dem har ingen investorer lyst til at blive fanget i. Og måske netop derfor spekulerer enkelte analytikere i, hvorvidt der gemmer sig en fedmeboble på aktiemarkedet. Det går nemlig ikke bare stærkt, men vanvittigt stærkt for en række selskaber inden for fedme. Novo Nordisk er blæst i vejret med et kursridt på 33 procent siden starten af november. Det har ført til, at selskabet nu er over 4.100 milliarder kroner værd. Og opturene er endnu vildere, når man kigger længere ned i børslagene. En række mindre selskaber, der forsøger at udvikle fedmemidler, brager mod månen. Viking Therapeutics i USA er gået fra at være under 1 milliard dollar værd i november til svimlende 7,1 milliarder. Det får nu eksperter til at understrege, at investorer i nogle tilfælde hopper med på meget risikable investeringer inden for fedme. »Fedmemarkedet minder om 1850erne i Californien med den store goldrush. Det er en smule af det samme, man ser nu,« siger Henrik Blaagaard Hviid, der følger branchen tæt som porteføljeforvalter i kapitalforvalteren C WorldWide. Spørger man Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, er der »helt sikkert« en boble i nogle fedmeaktier. »Der er en god risiko for, at investorerne kan blive skuffede,« vurderer han. Men han tror næppe, det gælder alle investorer. Sådan bliver bobler til Aktiebobler opstår, når massevis af investorer jagter det samme og derfor presser prisen på en gruppe aktier op. Per Hansen forklarer aktieboblens anatomi ved, »at alle køber noget fuldstændigt uden tanke, uden at vide den underliggende værdi«. »Og en betydelig drivkraft bag opturen er de manges lyst til at være en del af den gode udvikling, der har været,« uddyber han. Aktieboblen skabes først i det øjeblik, hvor de opskruede aktier rasler ned. Derfor kan man aldrig vide, om man befinder sig i en boble, før den springer. Indtil da kan man kun gisne om, hvorvidt en heftig optur ender som en boble. Men netop heftige opture har flere aktier inden for fedmemidler oplevet. Ærkerivalerne Novo Nordisk og Eli Lilly, som er de eneste selskaber med fedmemidler ude på apotekernes hylder, er steget med 34 og 37 procent siden 1. november. Endnu heftigere ser det ud, når man kigger længere nede i hierarkiet. Tredoblede aktiekurser Ifølge StatNews er 24 børsnoterede biotekselskaber i færd med at udvikle fedmemidler. Gennemsnitligt er de siden begyndelsen af november steget med 109 procent. Det dækker over stigninger på helt op mod 794 procent. Ser man bort fra Novo Nordisk og Eli Lilly, er det alle selskaber, der endnu ikke har fedmemidler ude på hylderne – og som måske heller aldrig får det. Det gælder blandt andet Viking Therapeutics, som i slutningen af februar steg 121 procent på en enkelt dag, fordi selskabet kom med resultater fra et fase 1 studie. Michelle Nørgaard, senioraktiestrateg i Jyske Bank, kalder Viking Therapeutics stigning for »fuldstændig vanvittig« og pointerer, at risikoen er stor, fordi midlet stadig er meget langt fra at nå lægernes receptblokke. Men det er ikke en enlig svale. Flere små biotekselskaber, der forsker i fedmemidler, er pumpet i vejret. Altimmune, Skye Biosciences og Corbus Pharmaceuticals har alle fået deres aktiekurs mere end tredoblet siden november. »Fedmemarkedet er en kæmpe langsigtet trend, men hvis det givne selskab ikke har nogle produkter på markedet til at imødekomme efterspørgslen, hvordan kan du så retfærdiggøre så voldsomme kursstigninger, der har været? Det kan jeg ikke rigtig se,« bemærker Michelle Nørgaard og pointerer, at nogle af de små selskaber kan være steget på »varm luft«. Når Henrik Blaagaard Hviid ser de voldsomme stigninger i nogle af de små biotekaktier, tænker han, at det er risikofyldt. Meget endda. Han har omhyggeligt kortlagt samtlige selskaber, der har fedmemidler i kliniske forsøg. I dag har over 20 selskaber med 45 mulige fedmemolekyler fået en plads på hans kort, men det er bare et spørgsmål om tid, før de fleste bliver slettet igen. »Det er en dans om en guldkalv nu her, og mange af de her ting kommer ikke til at overleve,« understreger porteføljeforvalteren. En kamp for overlevelse Der er nemlig langt fra, at et selskab tester et lægemiddel i kliniske forsøg og til, at midlet bliver godkendt. Det tager flere år, og midlet skal igennem tre kliniske faser, inden man kan søge om at få det godkendt til at komme på lægernes receptblok. Undervejs i processen falder flere midler fra. Det store medicinalselskab Pfizer, der blev verdenskendt for sin coronavaccine, har allerede skrottet en storstilet fedmepille, fordi den ikke var effektiv nok. »Historisk er det kun 10-15 procent af midlerne, der går videre fra fase et. Sådan er det indenfor kræft, det kan godt være lidt anderledes her,« siger Henrik Blaagaard Hviid. Slipper biotekselskaberne igennem nåleøjet og ender med at have et succesfuldt fedmemiddel i hænderne, opstår næste udfordring. For det kræver svimlende investeringer at stable en produktion på benene og skalere det op. Det er »ikke noget, man bare lige gør«, siger Henrik Blaagaard Hviid og henviser til Novo Nordisk, der har investeret over 60 milliarder kroner i at udvide deres produktion og købt udenlandske fyldefabrikker for over 76 milliarder kroner. Per Hansen mener, at der helt sikkert er aktiebobler i nogle af de små biotekselskaber – »kursraketter«, hvor investorerne løber med en »halv vind« og forsøger at fange fedmetrenden. Dog har de tre eksperter, som Berlingske har talt med, tiltro til fedmemarkedet generelt. Pengefest for to, indtil … Eli Lilly og Novo Nordisk ser nemlig ud til at have fundet en guldåre i fedmemidler. Den danske medicinalmastodont solgte fedmemidler for over 42 milliarder kroner sidste år, og Michelle Nørgaard påpeger, at fedmemarkedet er »kæmpestort«, og at mange patienter mangler behandling, fordi de to ærkerivaler ikke kan producere nok. Goldman Sachs har vurderet, at markedet for fedmemidler vil blive 100 milliarder dollar værd i 2030, og Nordea skruede for nylig sin prognose op på 150 milliarder dollar i 2035. Det er en mangedobling fra de seks milliarder dollar, som markedet rundede sidste år. Dog har Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, sagt til Børsen, at han »intellektuelt« har »svært« ved at forholde sig til analytikernes fremskrivninger. Ikke desto mindre vurderer Henrik Blaagaard Hviid, at Eli Lilly og Novo Nordisk kommer til at sidde på fedmemarkedet alene frem til år 2027-2028. Og når den dato er passeret, er det – hvis alt går vel – Zealand Pharma, der i hans optik afbryder ærkerivalernes pengefest. Zealand Pharma har nemlig en partner, Boehringer Ingelheim, der kan producere og sælge biotekselskabets mest fremskredne fedmemiddel, Survodutide. Samtidig har Survodutide noget af den »x factor«, som det kræver at konkurrere mod Novo Nordisk og Eli Lilly, mener han. Der skal »x faktor« til I fremtiden er det nemlig ikke nok, at fedmemidler blot nedsætter tallet på badevægten. Nye midler skal have »x factor« og være effektive over for nogle af de mange følgesygdomme, der kommer med fedme, vurderer Henrik Blaagaard Hviid. Han påpeger, at Zealand Pharmas fedmemiddel Survodutide, som netop er gået i fase 3, har vist »fantastiske« data på at kurere non-alkoholisk fedtlever. Det er en potentielt dødelig sygdom, som mange overvægtige kæmper med. Også Michelle Nørgaard påpeger, at de kommende fedmemidler skal have en »niche« for at tilkæmpe sig plads på markedet. Novo Nordisks fedmemiddel Wegovy testes for flere typer x faktor. Indtil videre har den vist sig effektiv over for hjerte-kar-tilfælde. Det gør, at amerikanske sundhedsforsikringsselskaber – som ellers prøver at holde deres udgifter til fedmemidlerne nede på et minimum – får sværere ved at nægte deres patienter støtte til midlet, pointerer Henrik Blaagaard Hviid. Topchefer ser guld Men det er ikke kun investorer, der har fået fedmefeber. Store medicinalselskaber har fået øjnene op for de enorme penge, der kan tjenes på fedme. Derfor har en række medicinalkæmper allerede været ude med pengepungen for at købe mindre spillere, der har midler under udvikling. Det gælder blandt andet Roche og AstraZeneca – men også Novo Nordisk og Eli Lilly. Håbet om opkøb er med til at drive aktiekurserne i vejret hos nogle af de små biotekselskaber, vurderer Henrik Blaagaard Hviid. Alligevel pointerer han, at det er en risikabel måde at investere på. Derfor har C WorldWide gennem de seneste mange år været investeret i Novo Nordisk, og indtil videre har kapitalforvalteren ikke sat penge i andre spillere på fedmeområdet. Michelle Nørgaard fremhæver, at Jyske Bank netop har hævet sin anbefaling på Novo Nordisk-aktien med et kursmål på 1.050 kroner. Men når det kommer til de mindre selskaber, er optimismen mildere. »Jeg anbefaler, at man skal være påpasselig med at gå ind i selskaber, der er alt for små, medmindre man er klar over, hvad det er for en risiko, man påtager sig, hvis man går ind i dem,« siger hun. Hun uddyber, at man skal sætte sig ind i, hvor lang tidshorisonten er, før et givent selskab kan få et fedmemiddel ud på markedet. Og samtidig skal man have for øje, om midlet har en særlig niche, eller om det »blot« skal konkurrere mod de eksisterende midler fra Novo Nordisk og Eli Lilly. https://www.berlingske.dk/dine-penge/investorer-pumper-smaa-fedmehaab-i-vejret-paa-varm-luft-det-er
分享